Baggrund

... Kathe Kunst ...


Glaskunst – 2 slags glas.

Jeg har arbejdet med glas i ca. 5-6 år, og arbejder i to slags glas, vinduesglas (floatglas) og kunstglas (Bulls-eye glas). Glasarbejder er for mig så spændende at jeg har fået indrettet et glasværksted hjemme med egen ovn.

Hvor arbejdet i kunstglasset -  Bullseye Glas - giver mulighed for at lege/udtrykke mig gennem smukke farver og spændende former, søger jeg, i mit arbejde med vinduesglasset - float glasset - det mere rene, naturlige udtryk. Vinduesglassets enkelthed har fanget mig og jeg arbejder mod at skabe fade, skulpturer og opsatser med en rå, elegant enkelthed – gerne i lidt kraftig glas, eller i flere lag. For begge typer af glas, er lysets brydning i glasset en spændende detalje som jeg bruger bevidst.


Malerier - Figurative og abstrakte.

Jeg maler både figurativt og abstrakt. Dyr og mennesker er mine foretrukne motiver. Ligesom i mit arbejde med glas, udstykker jeg mig i malerierne både med farver og former, og i motiver hvor sort, grå og hvidt tit er de primære farver sammen med et par enkelte gerne gyldne farver – denne enkelthed kan give et roligt men også stærkt udtryk.


Inspiration.

Inspiration til både glas og malerier finder jeg i livet omkring mig. Tit opstår en ide som – når den startes/udføres - giver en ny ide der igen kan inspirere til flere nye ideer og som nogle gange kan bruges til både malerier og glas.


Kurser/uddannelse

Mit engagement i at lave glaskunst og male er stort. Således har jeg gennem tiden deltaget på flere kurser hos anerkendte kunstnere, både i glas og maleri - herunder et længerevarende kursus på Københavns Kunstskole.


Udover at arbejde hjemme, benytter jeg værkstederne på Gulddysse Kulturgård i Gundsømagle.


Udøvende kunstner i Artgaia - www.artgaia.dk

 

mix float perlemor ca 35
lampe 2 (2)
Stort sandblæst
små skåle
Hvid sort ca 30
Blå nuance
ørn 80x80
Ornate Hawk Eagle 80x80
rød orange